| |
|
| Målrettede aktiviteter
Herregården Jomfruens Egede er placeret i noget af den skønneste sydsjællandske natur. Der er meget højt til loftet og god plads i huset og haven til både mental og fysisk udfoldelse. Vi tilbyder i samarbejde med udvalgte samarbejdspartnere en uendelig vifte af oplevelser og aktiviteter enten på eller omkring herregården. Om det drejer sig om teambuilding, rollespil, sommerfester, koncerter eller andet så står vi klar til at hjælpe med at planlægge til mindste detaljer. Vi har nogle faste aktiviteter som er hyppigt anvendt, men I kan dog også bare vælge at nyde haven og naturen med et spil krocket, rundbold eller kongespil.
Tag fat i os, så finder vi frem til det rigtige for Jer. |