Arkitektur og billeder

Jomfruens Egede har en lang historie og repræsenterer i dag fornem dansk klassicistisk kunst og arkitektur.

Historie kan spores tilbage til 1346 hvor gården hed Egedegaard og tilhørte en af kong Valdemar Atterdags tro mænd, Uffe Pedersen Neb. Det nuværende navn har gården fået efter adelsjomfruerne Ermegaard og Birgitte Bille, som i1542 arvede gården efter deres far.

I 1674 købte Christian 5.s elskerinde Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe, Jomfruens Egede, og i denne periode sidst i 1700-tallet blev hovedbygningen ombygget og tilbygget med en ny sydfløj.

Arkitekt C.F. Harsdorff og J.C. Lillie stod for ombygningen, og der blev givet frit spil for denne gode kombination af tidens bedste arkitekter, kunstnere og håndværkere. Opgaven lød på en kombination af arkitektonisk/kunstnerisk om- og tilbygning, udsmykning og møblering.

J.C. Lillie dekorerede vægge og lofter og designede møbler og spejle specielt til huset, mens C.F. Harsdorff bragte herregården frem til den eksisterende udformning. Udsmykningen af både rum og møbler er noget af det mest unikke, der findes. Nationalmuseet angiver i deres rapport om Jomfruens Egede, at; " Det er formentlig et af hovedværkerne, hvis det ikke ER hovedværket, i dansk interiørkunst fra slutningen af 1700-tallet". 

Hovedbygningen er i dag fredet og mange af de arkitekttegnede J.C. Lillie møbler og spejle er i dag en del af indretningen, som bevidst er sammensat med topmoderne interiørdesign for at skabe en anderledes og opsigtsvækkende kontrast.

Om arkitekt C.F. Harsdorff
Hofbygmester Caspar Frederik Harsdorff (1735-1799), var professor ved Kunstakademiet 1766-83, akademidirektør 1777-79. Som elev af Jardin i København, siden af J. F. Blondel i Paris, blev han påvirket af fransk klassisk ånd; endvidere påvirkedes han i Rom af den barokmaleriske udtryksform og fra ca. 1790 gennem studier af græsk arkitektur.
Ud fra disse impulser skabte han sin egen stilretning i Danmark, hvor han blev den førende klassicist. Til hans vigtigste arbejder regnes Kolonnaden ved Amalienborg (1794), hans eget hus på Kgs. Nytorv (1780) og Erichsens Palæ, 1799), alle i København. Endvidere forestod han en ombygning af Fredensborg Slot (1770erne) og Jomfruens Egede (1790erne).