Hvert brudepar sin fest - det er sådan vi som arrangerede planlæggere og værter anskuer de bryllupper der bliver afholdt her på Jomfruens Egede. Vi har ikke noget fast bryllupskoncept vi forsøger at tilpasse Jer til, det er helt op til Jer selv hvordan dagen skal forløbe. Vi har dog efterhånden opnået stor erfaring som vi gerne deler ud af, og så følger vi hele planlægningen og afholdelsen personligt, for at sikre I som brudepar kan hellige Jer hinanden og Jeres gæster.
Udgangspunktet er vores dejlige herregård og anlæg, samt vores nøje udvalgte samarbejdspartnere der hver på deres område kan levere den kvalitet og fleksibilitet, der gør at I får jeres drømmebryllup. Hvad enten det skal være traditionelt kirkebryllup eller mere uformelt, så finder vi sammen frem til de rigtige løsninger - og det er faktisk det der gør det sjovt.
…Som når Jomfruens Egede bliver "indtaget" af bruden og hendes nærmeste dagen før brylluppet, til hvad der vel bedst kan betegnes som et gammeldags pyjamas party, med tilhørende pigesnak og hjemmelavet brændende kærlighed. Det er sådanne tiltag der gør en forskel, og mange af vores gæster ender faktisk med at forblive gode venner af huset.
I er helt alene
Jomfruens Egede lejes kun ud til et selskab af gangen og således vil hele stedet være Jeres for dagen. Stedet rummer 2 store stuer med plads til 60 personer i hver stue ved runde borde. Er I flere end det, er der mulighed for at henlægge spisningen til den tilhørende Smejde der udsmykket til lejligheden kan rumme op til 150 spisende gæster.
Sammen med lokalerne hører også 10 pragtfulde dobbeltværelser i hovedbygningen med fantastisk udsigt over marker, enge og skove, samt 7 værelser i tilhørende Anneks.
Overstiger behovet for overnatning kapaciteten er der rig mulighed for at arrangere overnatning på et af de nærliggende hoteller eller b&b´s, samt shuttleservice på dagen/natten.
Øster Egede Kirke
Der er ca. 50 skridt på den røde løber fra stuerne på Jomfruens Egede til den meget smukke Øster Egede Kirke. Kirken er en hvidkalket og teglhængt bygning, der opleves som en del af bygningskomplekset. Kirken og kirkegården fremstår som et lille lukket sted, afskærmet fra omverdenen og den danner i sandhed en romantisk ramme om ethvert bryllup.
Menuer
Alt efter smag, holding og ønsker sammensættes den rigtige menu til jeres fest. Vores faste hus-kok er leveringsdygtig i menuer der rammer plet om det være sig økologisk eller en kombination. Under alle omstændigheder garanterer vi super mad, afstemt ønsker og årstid.
Bar og Musik
Såfremt det skal være helt grønt kan I rent faktisk feste med en 100% økologisk cocktailbar, der såvidt vi ved er den eneste af sin slags. Vi samarbejder med Pernille Florio der, om det skal være økologisk eller ej, bare er leveringsdygtig i nogle fantastisk cocktails der spiller perfekt sammen med en af vores faste DJ´s.
Naturligvis er det også muligt at fylde stuerne med livemusik men det skal være efter jeres helt eget valg.
Afsluttende bemærkninger
Vi håber med ovenstående, at vi har givet nogle ideer og informationer om et eventuelt bryllup på Jomfruens Egede. Vi synes så oplagt at I skal kontakte os og få en personlig rundvisning, men pas på, stedets sjæl og atmosfære er fængende, og det er efterfølgende svært at slippe tanken om hvor godt det kan blive.
Så hjerteligt velkommen på Jomfruens Egede
| ||||||||
